Tanker i bilkøen

Så dundre årets konfirmand aktion mod enden med tunge og hurtige skridt. Der har da været morgener hvor jeg har tænkt, ja okay NU vil jeg gerne lave noget andet. Men nu hvor Konfirmand aktion er ved at være slut så er tiden nu alligevel fløjet af sted. De lange køreture og tidlige morgen foredrag har ikke altid været lige sjove og humøret i bilen har da heller ikke altid været lige godt. Men det er i rigt mål blevet opvejet af en masse andre gode oplevelser. En masse museumer og andre forlystelser har doneret billetter til attraktioner rundt om i dk, og det har været nogle rigtig gode og sjove afbræk i en ellers meget skema præget hverdag.  Jeg har sammen med Dalia været i mange dele af Danmark hvor jeg ikke har været før. Vi har specielt ophold os i Jylland og her er jeg da et par gange blevet rettet i at udtale navnet på en by, på en alt for sjællandsk måde. Og da vi var et smut forbi Hellevad tæt på grænsen og se lokalt amatør teater, var der tider hvor jeg ønskede at jeg også havde en tolk med mig. Vi har set mange sjove og pudsige ting i lokalområderne eks. Mårup kirke der er ved at falde i havet!! og så var vi da også et smut forbi den meget døde hval i Vejle. Over alt vi kommer frem viser det sig som en fordel af have en egypter med, de hyggelige små museumer giver lige en kom kaffe, de lokale fortæller historier osv. Måske lidt trættende i længden men så kunne vi jo bare genere nogle konfirmander. Alt i alt så er der jo ikke den store forskel på konfirmander rundt om i Danmark, nogle er trætte, nogle er blæste teenagere og så er der dem der er interesserede i verdens samfundet, men generelt har de alle taget godt i mod og været meget interesseret i hvad vi har fortalt. Da er da nogle tosse hoveder i mellem men det har ikke været et problem for os. Det er sjovt for præsterne er så tit bekymrede for at deres konfirmander nu ikke opføre sig pænt når vi kommer, men det syntes jeg nu de gør, lidt respons og kommentarer fra konfirmandernes side er jo bare dejligt. 

Konfirmander i Glud kirke(Midtjylland)

Egypterne skal jo så  snart hjem til Egypten, og det bliver interessant at høre hvor stor indflydelse de seneste demonstrationer kommer til at have på deres hverdag. Men det er da også med en hvis bekymring at vi sender dem tilbage til Egypten. Vi har jo tilbragt meget tid sammen med dem og det er jo ikke helt nemt at hvide hvad det er for et land de kommer hjem til, en ting er i hvert fald helt sikkert, meget har ændret sig siden de forlod Egypten, for 2 måneder siden.

En lyserød skjorte og turkise T-shirts til mænd !?

Dalia og jeg har nu rejst rundt i Danmark i et stykke tid og vi er så småt begyndt at kende hinanden lidt bedre. Dalia er 21 år og fra Alexandria, men nu bor hun i Cairo. Hun har mor, far og nygift søster. Dalia er desuden færdig uddannet fra universitetet! Og kan absolut ikke lide spinat.

Man ser Danmark med helt nye øjne når man rejser rundt med en fra en anden kultur. De spørgsmål der kommer, tvinger dig til at tænke mere over tingene, undre dig over hvordan du nu lige skal forklare det, og hvordan det nu lige er det hænger sammen.  Tog det virkelig så kort tid at køre fra den ene side af Danmark til den anden?! Her er jo ingen mennesker i dette land, har i gemt dem væk på alle de små øer? Har i aldrig sommer? Hvordan kan naturen blive ved med at være så grøn når alt vandet er is og sne? Hvad er der med jer og jeres kæledyr?! Hvorfor låser i døren, i har jo ingen indbrud eller vold i Danmark. Bliver det også betalt af regeringen?! Jo i er måske nok en smule forkælet. Hvad er det da for nogle farver jeres mande tøj har! En lyserød skjorte, ej det ville aldrig gå i Egypten.

At være så meget sammen skaber mange sjove situationer og mange gode diskussioner, men der er da også områder der kan være meget vanskelige at forklare og svært at forstå. Eks. At der ikke er så mange der går i kirke om søndagen, men at der ellers godt kan være aktivitet i hverdagen. I det hele taget er det svært for egypterne at forstå at kirken i Danmark betyder så lidt, i de flestes hverdag. Også dette begreb med frihed kan skabe en stærk forundring, eks. at kunstnere har lov til at lave hvad de vil selv om det kan være stærkt krænkende og stødende for andre mennesker. Men når konfirmanderne spørger om hvad der har overrasket mest i dette besynderlige land, tja så er det altid kulden der bliver nævnt som det første.

Situationen i Egypten, påvirker naturligvis vores hverdag i meget høj grad. Der bliver lyttet intenst til både CNN, de danske samt de arabiske nyheder. Og diverse familiemedlemmer og venner i Egypten bliver kontaktet flittigt i løbet af dagen. Nogle dage er det også derfor nemmere at holde koncentrationen under foredragene end andre dage. 

Netop disse foredrag var grunden til stor bekymring i begyndesen, det var for kort, ikke rigtig godt, ikke rigtig noget vi var helt glade for. Men nu er det med tiden blevet langt bedre og vi har oven i købet været ude for at have for lidt tid. Man lære altid noget nyt ved hvert foredrag og den præsentation man har om morgenen er sjældent helt den samme som den vi disker op med om eftermiddagen. Det er jo også bare dejligt at møde så mange konfirmander der både har nogle virkelig dumme spørgsmål men som også ofte kommer med nogle virkelig gode emner til diskussion. Og så skader det jo ikke at Dalia og jeg for finpudset vores pædagogiske evner lidt.

                      Men vi hygger os også med mange andre ting end blåt foredrag og spørgelystende konfirmander. Turen går forbi diverse museumer, gamle slotte, flotte kirker, et enkelt gammelt og smukt kloster og et utal af gågader og centre holder os også beskæftiget i meget høj grad. Vi har også haft tid til at besøge nogle af landets små øer, hvor vi af og til bliver lidt væk, men så må man jo bare tage turen ned ad en skrant eller gå der hvor der burde være en vej, også selv om vejen er forsvundet under en mere eller mindre frossen sø.

Stemningsbiled fra det danske land

Det er i dag næsten 6 uger siden vi igen betrådte den danske jord. Det var lidt besynderligt at komme tilbage til kulden. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor svært det må være for dem der er ude i det store udland, længere tid. Efter kun 6 uger i Egypten, er der pludselig så meget der ikke giver mening når man kommer hjem. De politiske diskussioner og de ting folk snakker om, det er som om de snakker et helt andet sprog. Der er naturligvis mange fornuftige mennesker i DK, og gudskelov for dem. Og ja der er da mange ting der er vigtige i Danmark. Men når man har set den fattigdom andre må leve med og set hvor hårdt børn i Egypten må kæmpe for at overleve, så er der meget der er svært at forstå. At jeg så samtidig ved at Egypten nok ikke er det land med de allerværste levevilkår, ja så for jeg lyst til at banke på den lille bubbel som nogle lader til at leve i, og spørge om vedkommende har lyst til at glemme sine luksus problemer og komme ud til os andre. Jeg må dog indrømme at mentaliteten i Danmark er smidtende og efter kun 6 uger i landet er jeg igen begyndt at bekymre mig, om mine egne små luksus problemer. Jeg har ikke glemt Abdo der har små beskidte kyllinger i det de kaldte for et køkken, eller hvordan han må arbejde fordi hans far er syg, og hvordan han kun kan drømme om en uddannelse. Jeg har ikke glemt ham men lige nu er spørgsmålet om hvorvidt der skal hvide eller lilla lys i adventskransen, bare mere præssende. Jeg har lært mange gode ting af midt ophold i Egypten, men speciel en ting vil jeg ikke lige glemme. At være glad for det jeg har og være stolt af det jeg gør. Det er så vigtigt at man kan smile til sit eget spejlbiled og se de positive ting der er, ligegyldigt hvor håbløst alt ser ud.

                             Danmission er endnu en gang kommet gevaldigt bag på mig. Jeg havde aldrig forestillet mig hvor mange mennesker der er med i foretagendet. Jeg har lært lidt om frimærker, hvordan de skal klippes, og samles, og pilles af papiret. Jeg har lært noget om lys, hvor meget de skal koste, hvordan de skal stilles pænt op og at hver en stump kan bruges til at forme noget nyt. Ikke en hel dårlig læresætning at huske på. Jeg har set en del forskellige genbrugsbutikker og så har jeg sørme også lært lidt om the. Jo der er meget sjovt i Danmission. Der er mange ting der kan sælges og folk er faktisk glade for de mange flotte ting Danmission kan byde på, og så oven i købet til et god formål, det er jo ikke dårligt. Danmission ville ikke være noget uden de mange frivillige. 

Når vi tager rundt og holder vores foredrag skal vi heldigvis ikke overnatte i bilen. Vi har været ved forskellige værts familier, og det er morsomt at få et indblik i andre folks hverdag.  Det er utroligt at folk der har så travlt med alt muligt andet, kan overskue at have to ekstra tøser boende. Og så går turen ellers ud til præstegårde, efterskoler og spejder hytter mv. VI for sandelig set steder i Danmark som vi ikke havde nogen ide om fandtes. Ud af små skovveje og pludselig ligger der en efterskole. Eller ”ankomst til destination” og så er der en mark. Man vi har tros alt også overlevet Aalborg i myldre tiden. Der er godt nok nogle sjove typer imellem, men jeg er kommet frem til at mini konfirmander er sjovest at holde foredrag for. De har en dejlig tilgang til tingene, de spørger direkte hvis der er noget de ikke forstår og fortæller gerne om deres egne ture og giver massere af reaktion hvis der er noget der forbløffer dem. I det hele taget er reaktion på historierne og billederne, det bedste ved at holde foredrag

Så få dage tilbage

VI har oplevet så mange forskellige ting at vi, hvis vi ser logisk på tingende, snart burde have været her i et års tid. Men samtidig fordi vi oplever så meget, går dagene bare mega hurtigt. Det er derfor meget underligt at vi snart skal hjem igen. Her er det behageligt varmt, vi gå lidt runft på baretær og korte ærmer, så er det underligt at tænke på at træerne er ved at være nøgne i Danmark, og vi skal til at finde vanterne frem. Som så mange gange før sidder jeg og skriver til lyden af fest og farver.  Jeg har efter hånden besøågt flere dele af Egypten og hvor end man går, kan man høre det karesteristiske glædens skrig/råb/lyd fra opstemte bryllups gæster, og hvis trafikken pludselig er mere tosset end normalt, så er det også et bryllup der kan være orsagen. I dag på vej hjem fra byen, støtte vi ind i en fest, en barnedåb, på trappen i opgangen til hvor vi bor.  Eller nogle unge på gaden der danser til lyden af en radio. Ja fest og farver og den evendelige lyd af byen, det kommer jeg til at savne. 3 sporede vejde der på forunderlig vis bliver 5 sporet, biler der drøner over for rødt og at løbe over vejen for ikke at blive kørt ned, nej trafikken kommer jeg nok ikke til at savne, selv om det til tider kan være underholdende nok.

Vi havde en god tur til upper Egypt. Det var meget spændene at se forskellen på projekterne ude i landet og i Cairo. Godt nok er landsbyerne mere primitive og fattige, men efter hvad jeg har set ville jeg måske nok mere eller mindre foretrække at bo i landsbyerne. Det er som om at de er renere end gaderne i Cairo, og folk var meget venlige og glade for at se os. Vi har dog også besøgt landsbyer hvor vi har haft knap så gode oplevelser, eks. Ældre mennesker der slår, sparker og kyler sten efter børnene hvis de viser glæde over at se os. Man færtes helt bestemt mere frit i Cairo, og det er af min opfatelse at det er nemmere at få børnene i skole og væk fra arbejde, når de bor i Cairo. Hvilket jo er logisk nok. Men landsbyerne er bare mere hyggelige, sjovere, mere personlige og der er ikke de samme typer af slumkvartere som man kan opleve i Cairo. Det var også ret underholdende at blive fulgt rundt af politiet, Hvor skal i hen? Hvor mange er i? Kender i de egyptere? Hvornår er i tilbage? Hvordan kommer i der hen? Hvad er programmet osv. Og alt dette skulle de så have at vide igen ved vagt skifte. Men jo det var sjovt at opleve og der faldt mange dårlige joks på deres bekostning. Kun en gang var det ikke så sjovt, de politiet forhindrede os i at overnatte hos en egyptisk kolega, pga. en vis avis og nogle fermøse tegninger !!!

Hygge aften med nogle af de tidligere gæstelære og nogle af de måske nye.

Nu er vi tilbage i Cairo. Det lykkedes os at få forlænget vores visa så vi kunne blive her hele perioden, på tros af at vi ikke lige var klar over at det var noget vi selv skulle have styr på. Selv om man arbejder med et Dialog team, betyder det altså ikke at kommunikationen altid fungerer. Ikke desto mindre fik vi det fikset og  kan nu blive ind til marts måned næste år, hvis det nu var vi havde lyst til det. Efter turen til Upper Egypt, havde vi nogle dage fri, de blev brugt på at slappe af på aller bedste vis. Der blev set en del tv serier, film og spist nogle popkorn, vi gik i kirke og sov.  Og så var vi en tur i Dream Park, en forlystelses park som helt sikkert var turen hver. Det var rigtig dejlæigt bare at være os selv, og løbe rundt og ”lege” uden udsultede og mishandlede dyr, børn som man bare så gerne vil hjælpe og skrald og faldefærdige huse. Det var godt med nogle fridage. Så nu kunne vi tage fat på nogle flere projekter med ny energi. Planen er nu at der skal opleves mere, tages flere billeder, mødes flere børn og høres om flere gribende historier.

Efter min mening har Danmission i samarbejde med en hel del andre organisationer, gang i nogle virkelig gode projekter.

Mandag d. 4/10 – 10

Et lidt forsinket indlæg

Islamic View CB

Children Cooperation CBO

Vi har nu været på farten i  20 dage. Vi har oplevet så meget at det kan være svært at sætte ord på det hele. Vi har mødt glade børn med håb for fremtiden, og vi har mødt børn der ingen drømme har tilbage. Vi har set simple huse med kun et rum, og været der hvor det bedre borgerskab befinder sig. Vi har både været turister og er blevet budt velkommen af de lokale. Vi her besøgt mange forskellige kirker med hver sin kristne overbevisning og hver gang er vi blevet budt velkommen. Men på tros af venligheden, er der mange ting at blive bedrøvet over. Affaldet flyder i hver en gade, alt i mens radmagre katte og hunde roder igennem dyngerne. Der er kameler det helt forsvinder i det læs de skal bære, heste der dag ud og dag ind traver af de asfalterede veje, med sko der for længst skulle have været skiftet. Og små æsler der aser og maser i varmen, uden megen mad og vand. Vi har besøgt flere forskellige projekter og har hørt om de mange gode initiativer der er støttet af Ceoss. Vi har ind til videre beskæftiget os specielt med to projekter, Children Cooperation og Islamic View.  Vi har mødt mange rigtig glade børn, Børn og unge der virkelig interessere sig for omverdenen og som har store drømme for deres fremtid. Nogle af dem deltager ekstra aktivt i projekterne ved at deltage i eks. børneråddet, andre deltager med stor entusiasme i diverse møder. De har dog alle det tilfældes, at de godt kan lide at være sammen, og de kan godt lide at lege. Så selv om der er mange problemer at tage fat på, så er der også både gamle og unge der forsøger at rette op på problemerne. Som sagt har vi mødt mange søde børn, med hver deres interessante historie og baggrund.

Muhammed 17 år

Som en af de første mødte vi Mohammed.(et meget normalt navn i Egypten) Han er 17 år gammel og arbejder i en butik, men kun i ferierne. I hverdagen går han i skole og det er han glad for. Han har en ældre bror som har færdiggjort skolen og har fået arbejde, han har også en yngre søster som går i skole. Muhammed Drømmer om at blive ingeniør eller arkitekt, og kunne desuden godt tænke sig at besøge Tyrkiet en dag.

Henna

Vi har også mødt Asma og hendes mor Henna. Henna har 5 børn, et er handicappet og går ikke i skole, de 4 andre har gået i skole men er alle droppet ud meget tidligt, før de kunne nå at afslutte den. Det ældste barn som er handicappet, lider fordi Henna ikke gik til lægen, hverken under eller efter hun var gravid. Dette betyder at et problem der kunne havde været løst, fik lov at udvikle sig og er i dag blevet et problem der måske ikke kunne have været undgået, men som kunne havde været langt mindre. Hennas datter Asme, går ikke længere i skole selv om hun kun er 15 år. Asme kan ikke lide at komme i skolen, fordi lærerne slår hende. Men med hjælp fra Ceoss vil hun prøve at give skolen en chance mere til næste år, hun vil nemlig gerne uddanne sig til sygeplejerske. Hun har desuden også et job som syerske at passe, er noget af et fjollehoved og kan godt lide at spille basketball.

Islem

Muhamed 12 år

Sådan kunne jeg blive ved, der er mange historier der ligner hinanden. Men så er der også dem der skilder sig ud. Eks. 12 årige Muhamed, der ikke går i skole, fordi lærende er voldelige og fordi hans familie ikke har råd. Han arbejder derfor på et bilværksted. Og selv om han er en dreng på 12 år, der burde have store drømme om at blive noget i stil med, brandmand, politibetjent, astronaut eller fodboldspiller. Ja så har Muhammed ingen drømme eller forventninger med hensyn til sin fremtid. Han fokuserer bare på at overleve fra dag til dag. Eller Islem der var god i skolen, som 10årig, blev smidt ud af skolen. En konflikt med en uretfærdig og ubehagelig lærer, kolliderede i vold fra den dengang lille Islem, der var ingen andre der greb ind eller bekymrede sig for konflikten, og læren brugte muligheden til at ødelægge alle Islams skole papirer. I dag er Islem ked af at hans drøm om at blive ingeniør ikke kan gå i opfyldelse, han kan ikke læse og ikke skrive. Men han har et godt job hos en stenhugger.

Alex i Billeder

Bagage ansvarlig, får sig lige en lille lur på en ledig hylde. Kupeerne var kolde, denne mand ligger i mellemgangen hvor det var meget koldt.

En af de Evangeliske kirker i Alexandria

Dobbelt kage, til dobbelt fødselsdag i kirken.

Egyptisk morgenmad. Det siges at foul (bønder) om morgenen er for konger, men spises de derimod om aftenen, så er man fattig.

Opførelse af en ny by, ude i ørkenen.

Man køre i ørkenen, og så dukker der pludseligt et storslået kloster op i det fjerne.

Salt produktion, uden for Alex

Salt produktion.

Det er et hårt arbejde at være træk hest, men nogle er klart i bedre stand end andre, her er det spise tid.

Kastellet i Alexandria. Med smuk smuk udsigt ud over havet. En meget flot gammel bygning

Udsigt fra en kirke, ud over en fattig del af Alex. En af præsterne her, har besøgt Danmission i DK. Dette har bl.a. resulteret i et projekt der minder om de danske genbrugsbutikker.

Dette er på taget af ca. 8. eller 9. sal. Her har man fundet plads til et par skure, det er ikke alle der bor lige godt.

På besøg hos Dalias forældre, en super hyggelig aften og dejligt at se et egpytisk hjem

Det tidligere kongeslot i Alex, med tilhørende stor park, udsigt over havet og egen McDonalds. I dag fungere slottet som kontorer mv. for regeringen.